Nordkysten har for Københavns Kommune renoveret kloaksystemet på Strandvejsskolen på Sionsgade 1. I forbindelse med den gennemgribende kloakrenovering blev der tænkt på matriklens brugere, som er skolebørn. Derfor blev der bl.a. udført omhyggelig afspærring af arbejdsområderne. Mange af de gamle kloakafløb indvendigt i skolens kælder er blevet udskiftet med nye rottestop-installationer. Det eksisterende kloaksystem var primært udført i gammelt ler, beton og plast med dimensioner fra Ø100 – 300 mm. Skolen har også fået strømpeforet rør under bygningen samt fået sløjfet rør, der ikke længere er nødvendige. Gamle rør, der er taget ud af brug, blev desuden udfyldt med rørpasta.