For Københavns Kommune har vi i hovedentreprise renoveret Nørre Kvarter med bl.a. ny belægning fra facade til facade, etablering af fortove, fortovsudvidelser og fartbegrænsende bump. Opgaven var primært at renovere Vestergade i København K, hvor der blev lagt belægning fra facade til facade på strækningen fra Vester Vold til Nørregade. Derudover blev der etableret fartbegrænsende bump i Studiestræde, fortovsudvidelser forskellige steder i kvarteret samt etableret fortovsarealer ved udkørslen fra Teglgårdsstræde over Nørre Voldgade. Nordkysten har løbende foretaget trafikregulerende foranstaltninger, opsat afmærkningsmateriel samt by-inventar som cykelstativer, affaldskurve, postkasser, hegn og låger. Planlægning og koordinering var nøgleord i forbindelse med anlægsarbejdet. Arbejdet skulle skabe så få gener som muligt for områdets mange besøgende herunder gæster i områdets natteliv. Nordkysten lagde afslutningsvis 135 Bordusten 3030 x 150 mm, 550 m² chaussesten, 1.025 fasgranitkantsten og 870 m² københavner- og kørebanefliser.