I hovedentreprise udførte Nordkysten renovering af fjernvameledninger i Hørsholm, Nivå og Holte. Projektet omhandlede udførelse af jord-, beton- og smedearbejder samt rørleverance til renovering af fjernvarmeledninger for Norfors. Renoveringsarbejdet bestod af gravning og lægning af 2.385 m DN32-DN150 twin fjernvarmerør i tre ikke-sammenhængende områder. Der skulle laves 22 stikindføringer i forskellige dimensioner til fx husindføring i kælder eller husindføringsskab. Tracéet blev efterfølgende retableret med GAB og slidlag. De tre delområder er benævnt ved følgende betegnelser: - Nivå: Damgårdsvej – Etape 2 - Hørsholm (DTU Science Park): Bøge Allé - Holte: Skolevej Nordkysten stod for leverance af fjernvarmerør fra Isoplus. Smedearbejdet blev udført i samarbejde med Østergaard Entreprise. Nordkysten blev desuden tildelt option på 435 m DN25-40 twinrør samt 954m twin stikledninger.