Nyhed

Udgivet d.

Vi har en STOR nyhed! 

Nordkysten graver dybt, for at opnå ligestilling. Derfor sikrer Nordkysten mænd og kvinder lige barselsvilkår. Helt nøjagtigt tilbyder Nordkysten ALLE medarbejdere, som har oppebåret 6 måneders anciennitet, uanset køn og stilling, 24 ugers betalt barsels- og forældreorlov. 👶

Det mener vi, er et vigtigt skridt i entreprenørbranchen og vores arbejde for at få flere kvinder til at vælge branchen til. Og det er ikke alt! I hele barsels- og forældreorlovsperioden, hvor der udbetales løn eller modtages barsels dagpenge, fortsætter Nordkysten med at indbetale arbejdsgiverbidrag til pension. 💰
Desuden optjener vores medarbejdere ferie i denne periode, hvilket sikrer, at de både kan nyde tid med deres nyfødte og samtidig have ferie at se frem til. 🌍
Som familieejet virksomhed ved vi, hvor vigtig familie er – både privat og som en del af vores virksomhedskultur. Vi går aktivt ind for ligestilling og vi VIL være blandt de første entreprenører, der ligestiller forældre uanset køn. Derfor sætter vi fokus på initiativer, der støtter medarbejdere i at balancere arbejde og familieliv.

Nordkysten står for ligestilling og familieværdier, og vi er stolte af at være pionerer inden for disse områder.