Etablering af 4,2 km Ø500 PE spildevandledning udført ved styret underboring mellem Bøgebjergsvej og Tranekærvej.
Entreprisen er en del af en større omlægning af spildevandshåndteringen i Gribskov Kommune, hvor Tisvilde, Vejby, Stokkebro-Rågemark og Udsholt Renseanlæg nedlægges. Denne entreprise er en afskærende trykledning fra Gilleleje renseanlæg til Tranekærvej. Trykledningen blev lagt i Pårupvej og i åben mark.
Da Pårupvej er meget trafikeret, var færdselsregulerende foranstaltninger nødvendige for at beskytte medarbejdere og trafikanter. Der blev sat betonautoværn op på grund af begrænset plads, og vejen blev reguleret med trafiklys.
Nordkysten har selv dimensioneret træk- og modtagergruber for styret underboring. Undervejs skulle Bedsmose Å krydses ved styret underboring, og ved krydsning af lokalbanen blev det udført ved pilotrørsmetoden.
Vandledning ligger i gennemsnit i 3 m dybde.
For at skabe adgangsveje til modtager- og afsendergruber blev Bedsmose Å midlertidigt rørlagt, så åen kunne krydses.
Boringerne og rørtræk lå mellem 200-580 m per boring.