Nyhed

Udgivet d.

Nordkysten prækvalificeret på 100 mio. kr. udbud for HOFOR

Nordkysten har fornøjelsen af at være prækvalificeret til at byde på et større spildevandsprojekt for HOFOR omhandlende levering af et 2-strenget spildevandsanlæg i Tingbjergs vestlige opland.

Entreprisen inkluderer etablering af et nyt ledningsanlæg, byggegruber, vejafvanding, midlertidige overløbsforbindelser og afkobling af eksisterende bebyggelse.

I Nordkysten værdsætter vi langvarige samarbejder højt og nyder samarbejdet med HOFOR, med hvem vi for øjeblikket har en rammeaftale på kloakarbejder og drikkevandsledninger.

Markeds- og Tilbudschef i Nordkysten Jesper Skovgaard Madsen udtaler:
”Vi er meget stolte over at være indbudt til at byde på dette store projekt, som ligger godt til vores dygtige spildevandsafdeling. Spildevandsområdet er et af vores vigtigste ben i forretningen, og på dette projekt vil vi kunne få vores spidskompetencer fra vores arbejde på rensningsanlæg og ude i offentlig vej i spil”.

Vidste du, at spildevand og kloakering er et af vores kerneområder, og at vores erfaringer med anlæg af kloak rækker over generationer?

Vi løser alle opgaver inden for kloakering og spildevand som entrepriser og på løbende rammeaftaler for vedligeholdelse og døgnvagt. Vi udfører også trykledninger på spildevandsprojekter og tilbyder både traditionel gravning og styret underboring – alt udført i egenproduktion.

Som autoriseret kloakmester udfører vi ligeledes al renovering af kloakanlæg med speciale i renovering af gamle kloakrør i byområder og på industrielle anlæg. Vi tilbyder desuden kloakrenovering i almennyttige boligselskaber herunder strømpeforing i egenproduktion.