Fiberkysten A/S - strategisk samarbejde

Fiberkysten er et strategisk partnerskab mellem TDC Net og Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S.

Nordkysten ejer 40% af selskabet, der fokuserer på udrulningen af fibernet på Sjælland. Opgaven er at rulle højhastighedsfiber ud til 20.000 kunder årligt i Nordsjælland fra 2020-2025.

Det er første gang, at TDC er indgået i et strategisk partnerskab som dette, og aftalen bygger videre på et tidligere samarbejde med Nordkysten, der har varet i årtier.

I det strategiske samarbejde bidrager Nordkysten med mandskab og maskiner til gravearbejdet, mens TDC står for teknikere. Nordkysten kommer med langt tidligere i processen og overtager derved opgaver i tidligere faser end ved en rammeaftale.

Samarbejdet sparer begge parter for mandskabstimer og er en måde at optimere de enkelte processer og arbejdsgange - et samarbejde der er bygget på tillid og åbenhed fra begge parter.

I samarbejdet er der opsat målsætninger for udførte gravemeter, udførte house passes og udførte house connects. TDC har adgang til Nordkystens økonomisystem og kan der følge med i præcis, hvad der er forbrugt af materiel, materialer, mandskabstimer mv.

Fiberkysten beskæftiger 150 mennesker fordelt mellem Nordkystens personale, TDC Onsite og underleverandører.

Fakta

Lokation Gilleleje
Fagområde Fiber
Bygherre TDC NET A/S
Entreprisetype Strategisk partnerskab
Status Igangværende

Projektgalleri

Vi arbejder løbende med

Vi er en betroet partner for offentlige bygherrer og har lange samarbejder, strategiske partnerskaber samt rammeaftaler med kommuner og forsyningsselskaber.

Se referencer