Nyhed

Udgivet d.

Genindbygning af jord i ledningsrenoveringsprojekt i Holte har sparet 54 lastvognstransporter ♻️ ✅

Novafos har i 2024 gennemført et renoveringsprojekt af drikkevandsledninger på en villavej i Holte, hvor målet har været at genanvende så meget af den opgravede jord som muligt. Nordkysten, var udførende på opgaven.

Projektet omfattede ca. 1.000 meter vandledning, udskiftning af 117 stikledninger og etablering af 140 stik- og koblingshuller, som samlet set har genereret ca. 1130 tons opgravet jord, hvoraf de 812 tons jord er genindbygget på stedet. Den høje genindbygningsprocent har medført en væsentlig mindre lastvognskørsel i forbindelse med renoveringen til gavn både for beboerne i området, Nordkystens og Novafos medarbejdere samt ikke mindst de bløde trafikanter.

Dette er lykkes på grund af et tæt samarbejde mellem kommune, forsyning og entreprenøren, hvor entreprenøren har sikret en adskillelse af jord, grus og sten i forbindelse med opgravningen. Jorden blev pålagt ved siden af hullerne, og beskyttet mod regn m.v. ved overdækning med presenninger. Der er tilkørt 105 tons nye materialer i form af grus og nøddesten i henhold til gældende anlægsstandarder.

Beregninger viser en besparelse på ca. 54 lastvogntransporter, hvilket svarer til, at metoden har sparet klimaet for ca. 30 tons CO2.
Hertil kommer, at en del af den jord, der blev bortkørt i dette projekt, blev genindbygget i et andet igangværende ledningsprojekt.
En ægte holdindsats til glæde for samfundet – stærkt 💪 ✅