Case: Omlægning af kloak, Nordre Strandvej i Ålsgårde
Gammel kloakledning erstattet med to nye
Højt grundvand, smal vej og vanskelige trafikale forhold var blandt de udfordringer, som gjorde sig gældende ved udskiftningen af en gammel kloakledning på Nordre Strandvej i Ålsgårde, Nordsjælland.
Den gamle kloakledning Ø250 mm skulle erstattes med en ny regnvandsledning og en fællesledning, der fortsat skal modtage regn- og spildevand fra parcellerne. På grund af højt grundvand måtte Nordkystens medarbejdere benytte gravekasser med pumpesumpe og sætte sugespidser i begge sider. Strækningen er kendetegnet ved at være en meget smal vej med elmaster, der er meget tæt på udgravningerne. Den situation stillede høje krav til at få de trafikale forhold til at fungere under udførelsen. Baseret på masser af god erfaring lykkedes det Nordkysten at etablere midlertidige afspærringer på en måde, så både bilister og cyklister kunne passere uden større gener.
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S Hovedkontor: Pårupvej 183-185, 3250 Gilleleje, Lokalkontor: Hulgårdsvej 133 Bellahøj 2400 København NV Telefon: 4830 0065, Fax: 4830 0122, CVR: 26 86 29 30, Mail: post@nordkysten.dk, Web: www.nordkysten.dk